Færre tyske turister til sommer

Der tegner til at komme en nedgang i antallet af tyske turister i Danmark til sommer. Ifølge Jyske Vestkysten fortsætter faldet i udlejningen af sommerhuse til tyskerne i 2005. Årsagen til de tyske turisters svigt skal findes i den svage tyske økonomi. Til gengæld er tyskerne ikke holdt op med at rejse udenlands, men de rejser primært til steder, hvor de føler, at de får mest for pengene, f.eks. Tyrkiet og Egypten. Det påpeger generalsekretær i Ferieudlejernes Brancheforening Per Fogh Nissen, som peger på, at der skal gøres op med fordommen om, at det er rasende dyrt i Danmark. Det er dog ikke prisnedsættelser, der skal til, mener han, men en forbedret markedsføring.
(Politiken, 23/2)

Skrevet af