Vagn Sørensen alligevel ikke formand for DFDS

Der er afgørende ændringer på vej i DFDS bestyrelse på den kommende generalforsamling, hvor mindst tre topfolk fra DSV er indstillet. Dermed er det usandsynligt, at næstformand Vagn Sørensen rykker op i formandsstolen.



Der er næppe lagt op til de store satsninger på passagersiden i den kommende tid i DFDS. I går blev der, som Berlingske Business skriver “Flyttet om på ejerskabet af en del af arvesølvet i dansk erhvervsliv, da DSV med en overraskende manøvre sikrede sig magten i det gamle DFDS.”



“Visionen er at genskabe det system, som fungerede indtil 2000, da DVS købte landtransportdelen ud af DFDS. Transaktionen vil forstærke de eksisterende kundeforhold mellem DSV og DFDS vedrørende brug af de søbaserede fragtruter til DSVs landtransport, “siger adm. direktør Jens Bjørn Andersen til Berlingske Business.



I følge avisen må Ivar Samrén, Vagn Sørensen, fhv. Ikea direktør Anders Moberg og Lene Skole, finansdirektør i Coloplast formentlig forlade bestyrelsen for bl.a. at give plads til DSV`s formand Kurt Larsen og adm. direktør Jens Bjørn Andersen samt adm. direktør Bent Østergaard, der alle er indstillet til den ny bestyrelse.



Det lykkedes ikke for Take Off i dagens aviser at finde blot et lille udsagn om fremtiden for passagerdivisionen.

-ejv

Skrevet af