Danskerne fastholder feriemønstrene

12% af alle ferierejser, som varede længere end fire overnatninger, gik sidste år til Spanien. Frankrig ligger på andenpladsen, mens Italien er danskernes tredjemest populære rejsemål, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Men selv om Sydeuropa er populært, så går hver fjerde af alle danskernes rejser til et af vores nabolande – Sverige, Norge, Tyskland eller Storbritannien.

Mange danskere vælger dog at holde ferie inden for landets grænser, og her er Nordjylland den mest populære destination med 20% af rejserne. København trækker dog også sin del af de danske turister med 17% og Sønderjylland får en tredjeplads med 10%.

Rejser med mere end fire overnatninger til udlandet kostede i gennemsnit 8.700 kroner, mens rejser til danske feriemål havde en pris på gennemsnitligt 2.300 kroner.

Skrevet af