Ønsker flytning af Københavns Havn igen

Det er kun et par år siden, man flyttede Københavns Havn for at give plads til kontorhuse og attraktive boliger langs kajerne. Tanken er, at en byudvikling af Nordhavnen skal indbringe staten, midler til at finansiere indskudet i Metro Cityringen.

“Derfor ønsker vi undersøgt, om det er realistisk og økonomisk forsvarligt at satse på Prøvestenen som den fremtidige storhavn i København – i kombination med en havnetunnel mellem fastlandet og Amager,” siger transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) til Berlingske Tidende.

Forslaget bakkes op af et flertal i Folketinget. Nu vil Venstre lave en screeningsundersøgelse af, om containerhavnen kan flyttes. Undersøgelsen består af overordnede og skønsmæssige beregninger, som vil være afgørende for, om der skal arbejdes videre med planerne.

Transportminister Flemming Hansen (K) støtter screeningsundersøgelsen, men er skeptisk over for, om forslaget kan gennemføres.

De Radikale kalder forslaget for en klar vision, der er værd at undersøge.

“Det er svært at gennemskue, om det kan bære. Men visionen har et klart perspektiv, og derfor synes vi, det er interessant at få idéen screenet,” siger den radikale transportordfører Martin Lidegaard til Berlingske Tidende.

Havnedirektør Per Schmidt forventer, at alle faciliteter og planer, som havnen ligger inde med, helt naturligt indgår i de eventuelle flytteplaner.

Skrevet af

x

Læs Også

Turismenyheder.dk skriver

Hotellers indtjening presset – Rygepolitik på skilte overalt – Tivoli fik overskud – Kulturforlig på plads – Arne Jacobsen i Kolding – Eminem i Parken

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.