Byen, der placeres ikke langt fra de hellige byer Mekka og Medina, ventes at stå færdig om få år med navnet King Abdullah Economic City. Den er planlagt til at rumme to millioner indbyggere, der kommer til at bo i luksus, og omkring en million, der skal beskæftiges i byens industriområder, skriver epn.dk.
Planerne viser en by tre gange så stor som Manhattan og investeringen overstiger 100 milliarder kr. Bykernen bliver det finansielle distrikt og industriområderne, men der bliver også plads til boligområder og en række luksus ferieresorts, der skal gøre byen attraktiv for turister.
Kongen venter, at byen kan styrke Saudi Arabiens internationale ry og er den første af seks byer, som Kong Abdullah har planer om at lade opføre i landet.

STANDBY.DK Nyt om rejser

