Staten tjener millioner på glemte pas

Hvert år møder mange op i lufthavnen uden pas eller bliver stjålet på rejsemålet osv.

Politiet i Københavns og Billunds lufthavne udstedte sidste år ca. 12.500 nødpas til voksne og cirka det halve til børn. I udlandet lavede danske ambassader næsten 2.000 nødpas til danske statsborgere.



Både børn og voksne kan få udstedt et nødpas, et såkaldt provisorisk pas, og det benyttede lidt over 20.000 danskere sig af i 2004, skriver Ekstra Bladet.



Et område, som også driller nogle rejsende, er at børn til f.eks. USA skal have deres pas. Ifølge de seneste tal fra i år får omkring 20 familier om ugen udstedt disse pas hos politiet i lufthavnene i Billund og København.



Et nødpas koster 900 kroner mod normalt 600 kr. Nødpasset inddrages typisk ved hjemkomsten, da det kun gælder for en enkelt rejse.

Mens det normalt koster 115 kroner at få et pas til børn under 18 år, koster det hurtigt udstedte pas 225 kr.



Ifølge Rigspolitiet skal børn have eget pas, hvis barnet er fyldt 15 år, ikke står i forældres eller andre voksne rejsefællers pas og skal til et land, f.eks. USA, som kræver at også børn har eget pas.



Politiet i Billund Lufthavn har telefon: 76 51 14 48.

Politistationen i Københavns Lufthavn ligger mellem Terminal 2 og Indenrigs og har telefon: 32 45 14 48.

Skrevet af