Fynske folketingsmedlemmer: Trafikken har topprioritet

– Bedre fynske trafikforbindelser. Det er helt klart en mærkesag for mig, siger Erling Bonnesen (V)



Han bakkes op af Vivi Kier fra De Konservative.



– Vi har nogle udfordringer på Fyn med det tredje spor på motorvejen, så vi kan tiltrække nogle flere virksomheder, siger hun.



Socialdemokraternes Carsten Hansen vil også løse trafikknuderne.



– Vores trafikproblemer er den vigtigste sag. For mig er det helt afgørende, at vi får løst trafikproblemerne i Odense. Vi skal have en kanalforbindelse, siger han.



Carsten Hansen vil afsætte 300 millioner statskroner på projektet.



Også Socialistisk Folkepartis Karsten Hønge vil arbejde for mindre kø på motorvejen. Han vil styrke den kollektive trafik og gøre busserne bedre og billigere.



Tina Pedersen (DF) ser Lillebæltsbroen som et vigtigt projekt i hendes kommende folketingsarbejde.

Skrevet af