Air Canada åbner St. John’s-London Heathrow

Air Canada har indtil nu fløjet mellem Halifax og London med et stop i St. John’s, men tidligere på året blev det besluttet at droppe stoppet i St. John’s og flyve direkte mellem Halifax og London.

En særdeles upopulær beslutning i Newfoundland, og indbyggerne lagde et kæmpe pres på Air Canada for at få beslutningen omstødt.

Air Canada har nu overvejet situationen igen og starter fra maj en direkte sommerrute til Heathrow. Ruten starter med 3 ugentlige afgange, men i højsæsonen bliver ruten daglig.

”Indbyggerne i Newfoundland og Labrador har højt og tydeligt fortalt os, hvor meget de sætter pris på den direkte forbindelse til England, og vi er sikre på, at vi har fundet en kreativ løsning, som passer til behovet” siger Ben Smith, Vice President, Network Planning, Air Canada.

Flyvningerne mellem St. John’s og London bliver udført med selskabet Airbus A319 med 120 pladser. Det er så vidt vides første gang, at en Airbus A319 bruges til transatlantisk flyvning i traditionel form.

Skrevet af