Populære rejsebøger går på nettet


JP/Politikens Hus satser nu på en markant styrkelse af positionen på rejsemarkedet, ved at lancere en ny rejseportal, www.turengaartil.dk. Stadigt flere bruger internettet, når de skal planlægge og købe rejser, og nu får danskerne en ny mulighed for at hente inspiration og overblik. Turengaartil.dk indeholder rejseartikler, reportager, brevkasser, debatfora, mulighed for at skrive dagbøger og uploade fotos under selve rejsen samt ikke mindst at finde rejser på rejsemarkedet. Internetoprtalen er tæt knyttet til de populære bøger.

Samtidig med lanceringen af den nye rejseportal bliver rejsebogsserien ”Turen Går Til” styrket yderligere både indholdsmæssigt, grafisk og med nye titler. Desuden bliver der etableret nye rejsesektioner på Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politikens netaviser i samarbejde med den nye internetside.

Salgschef på det nye projekt bliver Rikke Thuesen, der er flyttet fra sit tidligere domicil hos Jyllands-Posten i Viby, og nu huserer hos Politiken på Rådhuspladsen i København. ”Det har været en lang og sej proces at få udviklet turengaartil.dk, ,en jeg synes også vi har produceret et unikt internetprodukt, som vi kan være stolte af” siger Rikke Thuesen til Stand By.

Skrevet af