Den østrigske stats holdingselskab, OeIAG, indbød gennem en annonce i Wiener Zeitung i går potentielle købere af hele den statslige aktiekapital i flyselskabet.
De 43 % af aktierne vurderes til ca. 1,2 milliarder kr. I udbuddet står der, at OeIAG foretrækker, at mindst 25 % af aktierne forbliver på østrigske hænder.
Sidste frist for henvendelse til Austrians rådgivningsfirma er søndag den 24. august.
Ifølge Reuters kunne et bud på en del af aktieposten være Star Alliance-kollegaen fra Lufthansa, som i forvejen ejer Swiss.
Austrians bestyrelse forudser også mulige bud fra Air France-KLM, Aeroflot og Turkish Airlines.
Tagget med: Aeroflot Air France Air France-KLM Austrian KLM Lufthansa Star Alliance Swiss Turkish Airlines