Horesta rykker tættere på sig selv

Med nye vedtægter får tre bestyrelsesmedlemmer fra Horesta Arbejdsgiverforening sæde i Horesta Brancheforenings bestyrelse, oplyser Horesta.



Formandsskiftet skyldes, at den hidtidige formand for Horesta Arbejdsgiver, Allan Carlsen, har solgt sin forretning og derfor skulle der findes en afløser.

Ny formand blev Jan Laursen (foto), i forvejen formand for brancheforeningen.



Michael Jepsen fortsætter som næstformand, mens bestyrelsen desuden består af Jens Zimmer Christensen, Henrik Bille Pedersen, Anette Ladefoged (Jensens Bøfhus) og Morten Hammerich (Fazer Amica).



Horesta brancheforenings bestyrelse består nu af Jan Laursen (formand), Henrik Lehmann Andersen (næstformand), Jens Zimmer Christensen, Henrik Bille Pedersen, Kirsten Glente og Kristian Vøttrup.

Disse seks suppleres med Anette Ladefoged, Morten Hammerich og Michael Jepsen fra arbejdsgiverforeningens bestyrelse. Michael Jepsen bliver næstformand på lige fod med Henrik Lehmann Andersen.



De nye vedtægter medfører også, at det fremover er obligatorisk for Horesta Arbejdsgiver-medlemmer at være medlemmer af brancheforeningen. Præcis samme model som hos Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, oplyser Horesta.

Skrevet af