Flere vælger korte skiferier

Mønstret for skiferiemarkedet har ændret sig de seneste sæsoner fordi flere og flere nu har fået smag for at supplere vinterferien med yderligere fire-fem dage i ski-terrænerne. De korte skiferier er ikke noget ukendt. Skiklubber har haft tilbud af denne type til sine medlemmer i flere år, men nu har også folk udenfor klubberne fået øje på denne mulighed, skriver borsen.dk.

Hos Thinggaard / Øster Lindet Rejser mener salgschef Finn Koch, at de korte skiferier udgør 30% af rejserne denne vinter.

Hos Ski-xtreme Skirejser regner direktør Anders Vang med, at de korte rejser vil udgøre mindst 5% af salget. Her opereres med flyrejser, hvilket gør de korte ferier forholdsvist dyrere.

De korte skiferier byder på 2-3 dage på ski – oftest som forlængede weekender. De fleste miniferier går til Sverige, Norge eller Østrig.

Udviklingen er generel på rejsemarkedet, hvor folk ønsker flere kortere ferier for at opleve mere på den samme tid. Ofte holdes den ekstra skitur sammen med venner og kolleger, og arrangeres ofte spontant.


Skrevet af