ITP og danske EventBidder indgår et globalt samarbejde

Samarbejdet betyder, at EventBidders tjenester nu bliver tilgængelige for de mere end 10.000 hoteller og de mange rejseagenter, som er medlem af ITP.

ITP (International Travel Partnership), som er en sammenslutning af mere end 400 selvstændige erhvervsrejseagenter, vil fremover markedsføre og sælge EventBidder.com tjenesten overfor blandt andet 10.000 medlemshoteller i 180 lande.

EventBidder.com er udviklet i Danmark og gør det muligt for ITP’s agenter at sende forespørgsler, om hotel og konferencefaciliteter for erhvervskunder til hoteller verden over. Samtidig kan agenterne modtage tilbud fra hotellerne online.

“EventBidder.com er i dag aktiv i Sverige, Danmark, Norge og Storbritannien. Gennem samarbejdet med ITP kan vi nu hurtigt udbygge vores tjenester med hoteller, agenter og virksomhedsbrugere globalt. Kundernes interesse har på mindre end 1 år bevist, at EventBidder giver reelle besparelser i både tid og penge for hoteller, agenter og virksomheder – ligesom tjenesten udgør en ny og unik salgskanal,” siger Mikkel Madsen, Direktør hos EventBidder A/S.

Skrevet af