BA-aftale med fagforeninger

Personaleforholdene i London Heathrow har været under behandling, fordi British Airways prøver at finde besparelser, og nu anbefaler begge fagforeninger sine medlemmer at stemme ja til den seneste aftale.

 

Forhandlingerne har været i gang siden januar 2009 og det seneste forhandlingsresultat lyder på en personalereduktion på 500, hvoraf de 200 allerede har forladt deres stillinger. Kommende fratrædelser skal ske frivilligt og med forbedrede fratrædelsesaftaler, samt mulighed for senere genansættelse.

 

Sammenlagt repræsenterer de to fagforeninger 3.000 ansatte i Heathrow Passenger Services.

 

Der holdes urafstemning om forslaget fra 16. august og det endelige resultat vil foreligge 13. september.

 

I en udtalelse fra British Airways understreges det, at flyselskabet fortsat er i forhandling med Unite om arbejdsbetingelserne for de 12.000 kabinefolk, der er organiseret her, og som alene i 2010 har strejket i sammenlagt 22 dage.

Skrevet af Flemming Juul