Charterbureau gav penge til syge børn

Bravo Tours opfordrede for nogle uger siden alle, der modtog det nye vinterkatalog med posten, til at betale portoudgiften på 30 kr. og lovede at skænke halvdelen af beløbet til Rigshospitalets BørneUngeProgram.



Der er foreløbig indbetalt kr. 51.800 i den frivillige portoordning. Halvdelen af beløbet, kr. 25.900, blev overrakt til Rigshospitalet i weekenden.



”Også vor egen halvdel af den frivillige portoindbetaling tilfalder de syge børn,” siger Bravo Tours’ salgs- og marketingsdirektør, Tina Hyldgaard (foto).



De resterende 25.900 kr. fra Bravo Tours blev skænket i form af gavekort på rejse til Dubai. Gavekortet indgik i en pulje, der blev bortloddet under Golf Aids-gallaaften i weekenden, hvor flere af Danmarks bedste kunstnere optrådte gratis, bl.a. var Casper Christensen auktionarius.



Lotteriet indbragte 400.000 kr. til hjælpearbejdet – fx blev et gavekort fra Bravo Tours på en safarirejse til Kenya solgt for 54.000 kr. I alt blev der indsamlet over en mio. kr. til syge børn og unge.

Skrevet af