Take Off opruster

”Først og fremmest vil vi forstærke vores salgsafdeling. Der er brug for flere hænder til at løse opgaverne. Derfor vil vi i første omgang ansætte en salgskonsulent på deltid og håber på henvendelse fra gerne erfarne folk, der måske af familiemæssige grunde vil have lidt mere tid til sig selv. I forvejen er vi jo en arbejdsplads præget af godt humør, sammenhold og fleksibilitet,” siger Take Offs chefredaktør og adm. direktør, Karsten Madsen, og tilføjer:



”Og en ny kollega vil komme i et rigtig godt arbejdsmiljø.

Men hvis vore planer bliver den ventede succes, vil det blive nødvendigt med yderligere salgskraft. Den vil vi så ansætte i løbet af det kommende år.



Karsten Madsen oplyser, at der også omkring den populære nyhedsmail og Take Offs web-site vil komme en længere kæde af nyskabelser:



”Vi regner med at kunne præsentere forandringerne, der styrker målgruppen, allerførst i det nye år,” siger Karsten Madsen, der generelt bebuder en offensiv strategi:



”Take Off har etableret samarbejde med TravelMarket og DanCom TV om rejsemagasinet på Københavnerkanalen. Vi vil også i løbet af det kommende år blive synlige på en række områder inden for rejsebranche og turisterhverv,” lover Karsten Madsen.

Skrevet af