Air France vil tillade mobilsnak

Vil man undgå at høre medpassager ævle løs i mobilen under flyturen, gælder det fremover om at undgå Air Frances’ Airbus 318-fly.



Som første flyselskab tilbyder Air France nu sine passagerer mobile tjenester på sine Airbus 318-fly. I første omgang kan Air France-passagerer sende og modtage sms og mms’er samt sende og modtage e-mails via deres mobiltelefoner.



Men i næste fase kan passagererne ringe og modtage telefonsamtaler, oplyser flyselskabet.



Om et halvt år vil Air France analysere kommentarer fra passagerer og derefter beslutte, om servicen skal tilbydes på alle sine fly.



Research fra kreditkortselskabet Barclaycard viste sidste år, at 59 % af de forretningsrejsende ikke ønsker at flyselskaberne tillader brug af mobiltelefoner på fly.



Og den engelske rejsesøgemaskine TripAdvisor spurgte sidste år 2.500 engelske rejsende om flyselskaber skal tillade brug af mobiltelefoner under flyvninger. Der kom et rungende Nej fra 90 % af de adspurgte.



Også i fjor afgjorde den amerikanske Telestyrelse, Federal Communications Comession (FCC), at brug af mobiltelefoner i amerikanske fly skal være forbudt. Som begrundelse peger FCC på, at samtalerne vil forstyrre de øvrige passagerer.


Skrevet af