Bandidos nabo til BonBon-Land

Bonbon-Land og Bandidos ser ud til snart at blive nye naboer, skriver tv2.dk i dag. Ejeren af et hus på samme vej som forlystelsesparken bekræfter rockernes indflytning i Holme-Olstrup.
”Bliver det ikke solgt inden 1. juli, har jeg indgået en mundtlig aftale med Bandidos om, at de vil leje det til klubhus,” siger husejeren.

Huset har stået tomt et par år, og nu skal der penge i kassen, lyder begrundelsen for det aftalte lejemål.
”Måske vil det have en uheldig indvirkning på BonBon-Land, men jeg har ikke tid til at tage det hensyn,” lyder det fra ejeren.

Skrevet af Simon Jørgensen