Banker presser camping i knæ

Vinteren er et naturligt kritisk tidspunkt for campingbranchen, som i adskillige tilfælde er afhængig af fornuftige bankforbindelser til at klare sig igennem indtil forårssalget blomstrer, men på grund af bankernes afvisende holdninger er i hvert fald fem af landets campingforhandlinger gået konkurs eller i betalingsstandsning, skriver borsen.dk.

 Campingbranchen mærkede hurtigt finanskrisen fordi villigheden til at udskifte campingvognen ikke vart så stor som tidligere. Efter 10 gode år er salget styrtdykket, og det har været skæbnesvangert for HD-Camping i Børkop, Fredensborg Camping, Kronjyllands Campingcenter, Alph Camping i Hedehusene, og Århus Caravan Center.

Formanden for Campingbranchen, Peter Outzen fra Nibe Caravan Center, siger, at bankerne har strammet mere op end tidligere, selv om det er almindeligt, at de har hjulpet over nedgangen om vinteren.

Skrevet af Flemming Juul