Barsk sæson for skirejser

Tilsammen omsætter de store danske skirejse-bureauer i omegnen af 400 millioner kroner, men selv om de ca. 600.000 danskere, der normalt tager på skiferie, stadig har lysten, så lader bestillingerne vente på sig, skriver Erhvervsavisen ifølge epn.dk.

 

Ifølge Nortlanders adm. direktør Michael Jensen søger flere af kunderne over mod de billigere kør-selv ferier, mens man hos Danski oplyser, at salget ligger 4-6% under salget på samme tid sidste år.

 

Både Højmark Rejser og Nortlander tabte stort på skirejser på det svenske marked i sæsonen 2008/09, hvor svigtende salg og svag svensk valuta kostede Højmark et underskud på fem millioner kroner, hvilket betød, at selskabet måtte have en kapitalindsprøjtning fra moderselskabet.

 

Skrevet af Flemming Juul