Hård kritik i Island af Sterling-handel

“Hvorfor blev Sterling ikke købt til en anden og lavere pris, da det var muligt?”



Sådan spurgte en aktionær og lektor ved Islands Universitet ifølge dagbladet Børsen i går ved et aktionærmøde i Fl. Group i Reykjavik. FL.Groups bestyrelsesformand Berg Steinarsson var ikke meget talende i den sag. Han sagde blot, at Sterling blev købt, som det er nu, og ikke som det var før fusionen.



Kritikken kørte på, at man kunne have købt Sterling for 375 mio. kr. som Fons Eignehaldsfelag gjorde. Eller Maersk Air for meget mindre.



Der var imidlertid først kontakt mellem de to islandske grupper om handlen efter at Sterling havde købt Maersk Air 13. september. FL. Group havde henvendt sig i juni, da det blev kendte at handlen med Sterling var på vej, men blev den gang afvist.



Der var megen kritik, men alligevel som ventet flertal for købet af Sterling. og for en nødvendig udvidelse af aktiekapitalen.




Skrevet af