Eurolines erkender transport af illegale indvandrere

Busselskabet Eurolines erkender nu i en pressemeddelelse, at Ekstra Bladet havde ret, da avisen 2. Juledag skrev en artikel om, at illegale indvandrere benytter selskabets busser til at komme ulovligt ind i Danmark. Ifølge avisen har en tidligere chauffør hos Eurolines udtalt, at der på de bustransporter, hvor han sad bag rattet befandt sig i gennemsnit 4-5 illegale indvandrere. Hertil siger direktør i Eurolines, Erik Hein, at han har svært ved at tro på dette antal, men at han erkender, at selskabets ruter bliver benyttet af de illegale rejsende. Eurolines har derfor aftalt med Ekstra Bladet, at man umiddelbart efter nytår sætter sig sammen for at få klarlagt problemets omfang.

Skrevet af