Øget konkurrence på Sydafrika

Ifølge Gate Eleven er Sydafrika verdens hurtigst voksende rejsemål. Det samlede antal turister har passeret 7 millioner om året. De sidste tre år har stigningen hvert år været ca. 10% – størst fra Europa med ca. 25%.



For at tilfredsstille den voksende appetit på Sydafrika har MyTravel-bureauet Gate Eleven netop udsendt et katalog kun med rejser til Sydafrika. Ud over Cape Town og Krüger National Park byder det f.eks. på Garden Route fra Heidelberg i Western Cape til Storms River i Eastern Cape.



Udviklingschef Carsten Andersen, Gate Eleven: ”Stadig flere danskere får øjnene op for Sydafrika. Også mange golfspillere søger nye udfordringer, og dem har Sydafrika.”

Skrevet af