Danskerne tager mere på krydstogt

Det største krydstogtskib nogensinde i København Havn, Navigator of The Seas, var meget længe om at få sig lagt til rette ved Langelinie i går ved frokosttid. Derfor kom de 3.200 passagerer lidt halvsent ud til en hær af ventende busser på vej med udflugter i alle retninger.



Heldigvis var det tirsdag, og derfor kunne Navigator få pladsen alene ved Langelinie, hvor den også fyldt godt op med sine 311meter.



Til den efterfølgende pressemøde om bord sagde salgschef Tor Johan Pedersen, at fremgang for salget af krydstogter i Danmark er markant. Ganske vist er der i forhold til andre ferieformer tale om små tal, men trenden er klar. I fjor steg antallet at solgte rejser i Danmark med 71 procent.



Af det samlede salg i Norden for rederiets mange skibe er fordelingen: Norge 47 pct., Sverige 34 pct. Danmark 14 pct., Finland 4 pct. Island og øvrige en enkelt procent.

Skrevet af