Atlantic Airways udvider flåden med et fjerde fly

Atlantic Airways har netop udvidet sin flåde med endnu et fly af typen British Aerospace BAe 146-200, hvilket selskabet ejer tre af i forvejen. Flyet er lejet for foreløbig et halvt år. I de seneste år har flyet været i tjeneste hos Malmö Aviation, og derfra er maskinen kommet til Færøerne

Produktionen hos det færøske selskab er steget så markant i den seneste tid, at det for at sikre en øget kapacitet på ruterne og til kontraktflyvningerne i Norge, har været nødvendigt for Atlantic Airways at leje dette fly i sommerhalvåret, når der er størst efterspørgsel på trafikken til og fra Færøerne samt flyvningerne i Norge for Aker Stord.

Flyet foretog onsdag sin jomfrurejse til Island i Atlantic Airways’ bemaling med den rød-blå sule på halen.

Skrevet af