Flere turister til Afrika

Tal fra Verdensturistorganisationen viser, at der var en stigning på 10 pct. fra 2004 til 2005.

36,7 mio. mennesker besøgte sidste år på ferie til Afrika. Albatros Travel er den største arrangør i Danmark af rejser til Afrika, og bureauet oplever stor interesse for rejser til afrikanske lande.

Der har været en stigning på over 50 pct. i antallet af rejser til Uganda, Kenya og Tanzania, og en stigning på 20 pct. i rejser til Sydafrika, Botswana, Zambia og Zimbabwe.

Verdensturistorganisationens tal viser, at Kenya oplever den største fremgang. Afrika er dog stadig det kontinent, der får besøg af færrest turister.
(Politiken 2.1. 2006)

Skrevet af