Optimisme i Air France trods tilbagegang

Europas største flyselskab, Air France/KLM, kom i går ud med et nettoresultat for andet kvartal på ca. 200 mio.kr. Det er fortsat et plus, men dog et fald i forhold til samme kvartal sidste år på 96 procent. Væsentligt fordi man har hedget brændstof til et alt for høj pris i forhold til i dag, hvor den nu er nede i en oliepris på 47 dollar pr. tønde.



Det er store tal, der er tale om, idet olieprisen i andet kvartal (udgang september) beløb sig til i alt 15 mia. kr. eller en stigning på 30 procent.



Koncernchef Jean-Cyril Spinetta var alligevel optimist på pressemødet i Paris. “Trafikudviklingen er positiv. Passagertale er steget med 1,8 procent. Belægningsprocent i gennemsnit er oppe på 82 procent, og gennemsnits indtjeningen (yielden) er et lille plus på 0,2 procent.



“Vi kommer ud med plus, og vi klarer os bedre end mange konkurrenter. Vi arbejder i et usikkert miljø, og jeg har ikke en krystalkugle. Vi skal stå fast på vores sparemål 2012 og tage de nødvendige beslutninger. Besparelsesmålet frem til 2012 på ca. 20 mia. kr. skal holdes. Derudover søges sparet et par milliarder i indeværende regnskabsår, med halvdelen tilbage.



I 2009 budgetterer selskabet blot med et lille plus i produktionen på en til to procent.




Skrevet af