Bedste juli nogensinde

Totalt oplevede Aalborg Lufthavn en fremgang på 4,5% i juli, idet 126.488 passagerer rejste til og fra lufthavnen. Det gør juli 2011 til den bedste juli i lufthavnens historie.

 

Udenrigspassagererne tegner sig for en fremgang på 40,3% med 28.896 passagerer direkte til udlandet fra Aalborg Lufthavn mod 20.596 i samme måned sidste år.

 

Også i chartertrafikken har fremgang. 30.493 rejste på charterferie fra Aalborg Lufthavn mod 24.324 passagerer i samme måned sidste år. En fremgang på 25,4%.

 

”Flere direkte udenrigsdestinationer i sommerprogrammet – herunder direkte fly til Florida med en Airbus, og meget stor efterspørgsel på charterrejser grundet det lunefulde danske sommervejr har gjort juli rigtig god”, forklarer kommunikationschef Rikke Mølgaard.

 

Indenrigstrafikken har haft en tilbagegang på 11,5%. 67.200 passagerer rejste mellem Aalborg og København i juli 2011 mod 75.902 i juli 2010.

Skrevet af Flemming Juul