Bedste maj måned i Aalborg Lufthavn

AALBORG LuftHavn”Passagertallet steg med godt 2% i forhold til sidste års rekord  og med en vækst på over 6% for både udenrigs- og chartertrafikken er der grund til optimisme for sommeren”, siger direktør Søren Svendsen. 

”Vi har været produktionsapparatet igennem, har indkøbt mere materiel til at håndtere flyene og har sikret den nødvendige kapacitet ved check-in og security. Samtidig står der om en uge 800 nye parkeringspladser færdige, en del af dem er allerede i brug.”

30.019 rejste direkte til udlandet i maj. Det er en fremgang på 6,56%. I samme måned forrige år rejste 28.170 med udenrigsruterne. Det er især KLM og Turkish Airlines der trækker væksten.

Chartertrafikken voksede med 6,45%. 17.800 var med charterflyene mod 16.722 i maj 2013. En del nye rejsemål er startet og flere nye kommer til hen over sommeren.

Indenrigstrafikken viste et lille fald på 0,36% svarende til 300 passagerer. Her rejste 83.327 til og fra Aalborg Lufthavn.

Det er totalt en fremgang i maj på 2,04% i forhold til maj sidste år. 131.146 passagerer rejste til og fra lufthavnen i maj 2014.