Bella Center på børsen

Adm. direktør Arne Bang Mikkelsen siger til business.dk, at man satser på to sunde driftsår med det nye hotel, hvorefter man vil gå efter en børsnotering.

 

På sin generalforsamling kunne Bella Center fremlægge et regnskab med en omsætning på 378 millioner kroner og et overskud på 27 millioner. Begge tal er blot lidt over halvdelen af resultaterne for 2009, men det var til gengæld år med ekstraordinære arrangementer, som COP15 og IOC topmødet.

 

Arne Bang Mikkelsen fortæller, at man stadig mærker efterdønningerne af finanskrisen, men afviser, at den gennemførte kapitaltilførsel har med den sag at gøre. Den blev nødvendig på grund af, at hotelbyggeriet blev dyrere end budgetteret.

 

Han er optimistisk med hensyn til indeværende år og fastslår, at budgettet, der blev lagt i 2008, stadig holder og at man har fået flere internationale kongresser i hus, end det var ventet.

Skrevet af Flemming Juul