Bella Center til salg

Det er Nordea, der sidder med en betydelig del af gælden på 1,9 milliarder kroner efter finansieringen af storhotellet Bella Sky, skriver business.dk.

 

Der er ingen kommentarer fra Nordea, men Søren Johansen, der er bestyrelsesformand for Bella Center, bekræfter, at ejerkredsen er på jagt efter potentielle købere.

 

Ifølge dagbladet Børsen, regnes der med et salg i løbet af foråret.

 

De egentlige ejere af Bella Center er en række banker og Finansiel Stabilitet fordi den tidligere ejerkreds led store tab under finanskrisen og enkelte endda gik konkurs.

 

Blandt de tidligere ejere er den fallerede finansmand Carsten Bergers selskab Rudersdal samt investeringsselskabet Fagbyg. Aktierne i Bella Center stod som sikkerhed for lån og er derfor nu overgået til bankerne, herunder Fjordbank Mors, der selv er gået ned og overtaget af Finansiel Stabilitet.

Skrevet af Flemming Juul