Bella Centers feriemesse har rejsetilbud til over 100 lande

bella center Ferie og FritidFERIEMESSE: I dag åbner Danmarks næststørste feriemesse, hvor de forventede ca. 45.000 gæster gennem weekenden kan møde masser af rejsearrangører, få gode messetilbud, vinde gavekort, høre rejseforedrag og meget mere.

Weekendens Ferie & Fritid i Bella Center har rejser til over 100 lande – også mindre traditionelle steder som Albanien, Galapagos, Jordan, Letland, Guyana og Seychellerne.

Blandt de mange aktiviteter på den store feriemesse stiller Danmarks nye nationale akvarium, Den Blå Planet, op i afdelingen for dykkerrejser. Her kan der bl.a. vindes et dyk i Den Blå Planet Oceantank i akvariet i Kastrup med 4,1 mio. liter vand og masser af hajer og rokker.

Der er mange spændende rejseforedrag i Speaker’s Corner som byder på et tætpakket program fra safari og ø-hop til boligkøb i Spanien og ukendte perler i USA.

Feriemessen i Bella Center har som altid masser af konkurrencer, f.eks. et gavekort til rejser på 30.000 kr. fra Green2Green, partoutkort til Europatouren fra Made In Denmark, samt præmier for over 200.000 kr. til hotelophold, greenfees tees m.m. fra GolfSverige.

Bella Centers feriemesses hjemmeside er: http://www.ferieibella.dk