Bella Skys kvindeetage er ulovlig

Sagen er startet af en gæst, som følte sig provokeret af konceptet og derfor klagede til nævnet, som nu har slået fast, at det er ulovligt, skriver ekstrabladet.dk.

 

 Arne Bang Mikkelsen, der er direktør for Bella Center og Bella Sky er dybt uenig i afgørelsen og er indstillet på at føre sagen videre til domstolene.

 

Han fortæller blandt andet, at udelukkelsen af mænd er et fremtrædende punkt på den liste, som en række kendte danske kvinder – blandt andre kvindelige politikere – fremkom med, i forbindelse med hotellets etablering.

 

Han forstår ikke, at man kan mene, der skulle være tale om diskrimination og understreger, at der er tale om en sag, som er rejst af en enkelt person. Bang Mikkelsen forklarer, at der er tale om 20 værelser, mens der er 792 andre værelser, som mænd kan bo på. Han spørger om der også er tale om diskrimination, når der arrangeres særlige kvindeløb og hvad med dame- og herretoiletter?

Skrevet af Flemming Juul