Berlusconi vil holde Alitalia på vingerne

Italiens nye regerings første store udfordring bliver at finde ud af, hvad der skal ske med det konkurstruede nationale flyselskab, Alitalia.
Berlusconi har udtalt, at han vil gøre det til sin højeste prioritet at få den italienske økonomi tilbage på fode. Statistikker viser at den italienske økonomi kun vil vokse med 0,6 procent i år. Derudover slås Italien med underskud på budgettet og stigende udlandsgæld.
Desuden lovede han under valgkampen at Alitalia skal overleve under italiensk ejerskab og forhindrede under valgkampen Air France i at opkøbe selskabet.

Men hvis Berlusconi vil forsøge at redde Alitalia igennem offentlig støtte, risikerer han at få EUs konkurrencestyrelse på nakken.

Skrevet af Anne Orholt