Sender gæster uden om lufthavnskøer

”Vores flyselskab, MyTravel Airways, har som det første fået de thailandske myndigheders tilladelse til at flytte check-in fra lufthavnen til vores eget Sunwing Resort & Spa Bangtao Beach. I receptionen indrettes en check-in skranke som på hjemrejsedagen bemandes af ansatte fra flyselskabet. Når vores gæster har lyst, kan de gå til skranken, aflevere bagage, få boardingkort og så gå tilbage til poolen og nyde de sidste ferietimer. Kufferterne ser de først igen ved ankomsten til København,” fortæller direktør Jan Vendelbo fra Spies.



Gæsternes bagage køres i plomberede lastvogne fra hotellet direkte til MyTravel Airways’ Airbus 330-fly, mens gæsterne i bus ankommer til lufthavnen i Phuket kort før flyafgang. Køerne ved skrankerne kan de hoppe over og via security gå direkte til det ventende fly.



Til vinter kan Spies’ gæster på Gran Canaria og Tenerife slippe for chek-in køer i lufthavnene, hvis de er gæster på to Sunwing-hoteller, Arguineguín og Fañabé.






Skrevet af