Konsulentfirma i rejsebranchen lukker

”Vi har ikke været i stand til at skabe en økonomisk stabil virksomhed. Men 2tjek har skabt større fokus på den basale rejsebureauydelse – at sikre kunderne de bedste og billigste flybilletter,” siger den ene af de to ejere, Johnny Nørremark.



Medejer Tom Buskbjerg: ”Når rejsebureauerne presses voldsomt på deres honorarer må de effektivisere deres processer. Det giver langt fra altid de billigste og mest optimale løsninger for kunderne.”



”Lidt firkantet kan vi konstatere, at jo mere erhvervskunderne presser rejsebureauerne på bureauets

honorarer, jo dårligere et produkt vil rejsebureauet levere. Hvis man kun vil betale for en discountløsning, får man også kun et discount produkt,” Johnny Nørremark.



2tjek satsede på at tilbyde private og offentlige virksomheder besparelser på flybilletterne – 2tjeks honorar afhang af kundens besparelse.



Tom Buskbjerg er tidligere sekretariatschef i Danish Business Travel Association, mens Johnny Nørremark har været tarifekspert i rejsebureauer.

Skrevet af