Billetpriser til OL i London

Den billigste billet til 175 kroner og den dyreste til 17.200 gælder begge til åbningsceremonien, og hvis man ønsker at overvære finalen i mændenes 100 meter løb, kan man risikere at komme af med op til 6.200 kroner, mens kvindernes 100 meter finale kan opleves for et sted mellem 425 og 3.800 kroner.

 

Indtil videre har 1.7 millioner registreret deres interesse for at købe billetter, og de bliver sat til salg fra marts næste år. Unge under 16 og ældre over 60 kan imødese rabat på billetpriserne.

 

Ifølge formanden for ’London 2012’, Sebastian Coe, er principperne for billet-politikken, at de skal være til at betale og tilgængelige for så mange som muligt, at billetsalget er vigtigt med hensyn til finansieringen af legene og at billetsalget skal sørge for, at fylde alle arenaer til sidste plads.

Skrevet af Flemming Juul