Billige rejsemål hitter

Billige rejselande som Tyrkiet, Tunesien og Bulgarien bliver de store hit næste sommer, forudser administrerende direktør Jan Lockhart fra Apollo. Han kan læse det ud af de online-bestillinger, der allerede er indløbet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

»Danskerne vil på trods af økonomisk afmatning prioritere at rejse, men der vil samtidig være fokus på at holde tillægsomkostningerne i bund,« siger Jan Lockhart.

»Derfor har vi valgt at udbyde flere rejser til de tre lande i forhold til sidste sommer og ydermere lancere Cesme i det vestlige Tyrkiet.«

Skrevet af Hanne Aaen Lassen