Billigere billetter trods højere oliepris

I den samme periode er prisen på de billigste flybilletter sænket i gennemsnit 7%. Bag tallene står det svenske prissammenlignings-site Flygresor.se, som har set nærmere på statistikken fra over to millioner søgninger gennemført i 2011.  

 

De hurtige forhøjelser af olieprisen på verdensmarkedet har gjort, at flybrændstofpriserne er steget kraftigt i  årets første måneder. Det har ført til, at flere flyselskaber har indført eller forhøjet brændstoftillæg på flybilletterne og der kommer hele tiden varsler om yderligere forhøjelser. Men tvært imod hvad man skulle forvente, så er flyselskabernes billetter blevet billigere i 2011.

 

"Den eneste rimelige forklaring må være, at flyselskaberne har ekstremt pressede marginaler, hvilket gør, at man er mere indstillet end nogensinde på at fylde alle flysæder og derfor sælger ud af de sæder, som ellers risikerede at stå tomme", siger Mikael Robertsson, som er adm. direktør for Svenska Resenätverket AB som driver Flygresor.se.

Skrevet af Flemming Juul