Billigere over Storebælt end i 1998

Billetprisen stiger med 10 kroner til 230 kroner, men trods stigningen er det 50 kroner billigere at komme over broen, end det var i 1998, da en billet kostede 210 kroner fortæller Sund & Bælt, ifølge business.dk.

 

Hvis man omregner de 210 kroner i 1998 priser til nutidskroner, svarer det til 278,80 kroner, hvilket er næsten 50 kroner mere end næste års billetpris, lyder det fra markedsdirektør Søren Vikkelsø fra Sund & Bælt Holding.

 

I 2008 krydsede godt 11 millioner biler Storebælt via broen. Det tal faldt i 2009 til 10,8 millioner og i 2010 til 10,5 millioner. De første 11 måneder af 2011 var der knap 10 millioner biler, som kørte over Storebæltsbroen.

Skrevet af Flemming Juul