Billund får rute til Caribien

Onsdags lettede Bravo Tours’ første direkte fly til de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Jomfrurejsen til U.S. Virgin Islands, øernes korrekte navn i dag, hvor de er en del af USA, var udsolgt.

Ruten flyves hver anden uge gennem vinteren – den "anden" hver anden uge flyves ruten med afgang fra Københavns Lufthavn.

 

Med en dansk fortid, strande og shopping er St. Croix, St. Thomas og St. John drømmerejsemål for mange danskere. Direktør for det Dansk Vestindiske Turistkontor i Danmark, Karin Gert Nielsen, siger:
 
”Vores caribiske fortid nu er inden for rækkevidde for rigtig mange danskere. Med Bravo Tours direkte fly er det blevet en overskuelig rejse, hvor det før krævede en overnatning og ofte over 20 timers rejse. Øerne er vidunderlige, og befolkningen er varm, gæstfri og vild med danskere – trods vores lidt sorte fortid.”

 
Bravo Tours-rejser flyves af en Boeing 767-300 fra det belgiske charterflyselskab Jetairfly fra TUI, der også tæller Star Tour.

 

 

Skrevet af redaktionen