Billund Lufthavn i medvind

Det går rigtig godt med trafikken til udlandet fra Billund Lufthavn. Såvel jyske erhvervsfolk som turister kan godt lide at flyve direkte frem for en omvej via København. Det skriver Berlingske Tidende i dag.

 

 

 

For første gang fik lufthavnen i juli over 300.000 passagerer, nemlig 315.000. En fremgang i udenrigstrafikken på 42 procent. Ikke mindst KLM har succes med ruten til Amsterdam, som også kommer ind på en førsteplads blandt byerne til udlandet. Tæt fulgt af London og Frankfurt. Det er de mange gode oversøiske forbindelser fra de tre byer, der trækker.

 

 

 

 

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen