Billund Lufthavn tilbage i sorte tal

Da Billund Lufthavn A/S i 2002 investerede i en ny passagerterminal, var der tale om et stort sats, men efter nogle kedelige år på bundlinjen kan lufthavnen præsentere sorte tal for 2007.
2007-regnskabet viser 18 pct. fremgang i omsætningen til 446,5 mio. kr. med næsten 32 pct. stigning i driftsresultatet til 79,6 mio. kr.

Udenrigstrafikken er steget med 31,9 pct. og udgør nu næsten halvdelen af passagertallet, og det er da også på udenrigsruterne, adm. direktør Jørgen Krab Jørgensen ser det største vækstpotentiale.
”Det er dér, vækstpotentialet er, så vi skal videre ad den vej. På rutesiden er vi stadig klart underforsynet i Jylland i forhold til rejsemønsteret. Men det retter vi løbende op på, så vi forventer pæn vækst også i år,” siger han.

(Børsen, d. 11. marts, 2008)

Skrevet af