Birthe Madsen i bestyrelsen for messecenter

Birthe Madsen.

Birthe Madsen.

MESSECENTRE: Messecenter Messe C i Fredericia har fået Star Tours tidligere adm. direktør i Danmark i bestyrelsen. Messe C’s bestyrelsesformand er den fhv. direktør for Billund Lufthavn.

Messe C i Fredericia er ifølge egne oplysninger Danmarks tredjestørste messecenter. Det har nu fået to nye medlemmer af bestyrelsen. Ud over Birthe Madsen også kommunaldirektør i Kolding, Rikke Vestergaard.

Formand for bestyrelsen i Messe C er den tidligere direktør for Billund Lufthavn, Jørgen Krab Jørgensen. Han siger: ”Birthe Madsen og Rikke Vestergaard er to markante kvinder, som vil bidrage til at give bestyrelsen den rigtige kompetencefordeling, dynamik og mangfoldighed.”

Birthe Madsen fratrådte i sommer sin stilling som adm. direktør i Star Tour efter 15 år i spidsen for Danmarks største rejsebureau.