Boeing åbner sin første fabrik i Europa

Flyproducenten meddeler, at koncernen vil investere 20 millioner pund 175 millioner kroner – for at åbne sin første fabrik i Europa, skriber Reuters.

Fabrikken kommer til at ligge i Sheffield i Storbritannien og ifølge Boeing er det hensigten at benytte fabrikken til produktion af visse dele til Boeing 737, B737 MAX og B777.

Investeringen i fabrikken er en del af Boeings strategi om at tilvirke flere komponenter og systemer i eget regi for at reducere omkostningerne i forsyningskæden.

Den nye fabrik får omkring 30 ansatte og Boeing regner med at starte produktion allerede næste år.