Boeing: behov for 460.000 nye piloter

Verdens flyselskaber vil de kommende 20 år have behov for en aldrig før set efterspørgsel på piloter og flymekanikere, forudser Boeing.

 

Flyfabrikkens beregninger af fremtidens efterspørgsel på ansatte hænger sammen med den fortsatte ekspansion i verdensøkonomien, hvor flyselskaber verden over modtager titusinder af bestilte nye passagerfly.

 

I går præsenterede den amerikanske flyfabrik på engelske Farnborough Airshow undersøgelsen, Pilot and Technician Outlook.

 

Ifølge denne vil der i følge Boeing frem til 2031 være behov for 460.000 nye piloter hos flyselskaberne og 601.000 flymekanikere og teknikere. Boeing sætter ikke tal på, hvor mange nye arbejdspladser flyene vil skabe til kabineansatte.

 

"I mange af verdens regioner har flyselskaber øgede udfordringer med at rekruttere piloter og flyteknikere pga. delvis mangel på disse områder. Boeing har fokus på at afhjælpe dette behov," siger Sherry Carbary, vicepræsident for Boeing Flight Services.

 

Boeing forudser, at der alene i Europa de kommende 20 år vil være behov for over 100.000 nye piloter og 130.000 flyteknikere.

Skrevet af redaktionen