FLYFABRIKKER: Boeing hæver sin vurdering af behovet for nye piloter hos flyselskaberne til 533.000 de næste 20 år – en stigning på syv procent i forhold til analysen fra sidste år. Stigningen bliver størst i Asien. Også behov for 584.000 nye flymekanikere i perioden, mener Boeing.
Holder Boeings forudsigelser skal der de kommende 20 år årligt ansættes 27.000 nye piloter og 29.000 flymekanikere. Det fremgår af Boeings årlige “Pilot and Technician Outlook” rapport. Størst bliver efterspørgslen fra Asien, hvis flyselskaber skal bruge 216.000 af piloterne, over 40 pct.
De kommende 20 år forudser Boeing behov for 36.800 nye fly til verdens flyselskaber, primært leveret af Airbus og Boeing.
Ifølge Boeing skal flyselskaber i Europa de næste 20 år bruge 94.000 nye piloter.