Boeing risikerer erstatningskrav

Den amerikanske ?yproducent Boeing, der også ejer McDonnell Douglas, risikerer erstatningskrav fra de pårørende til de 154 passagerer, der døde i ?ystyrtet i Madrid. Det skriver Børsen i dag.

 

En gruppe pårørende har taget kontakt til en amerikansk advokat, som ventes at ville føre sagen for dem. Og kravet om erstatning kan blive stort, hvis det er korrekt, som The Wall Street Journal skriver, at et elsvigt var årsag til ulykken.

 

Avisen, der citerer eksperter tæt på den spanske havarikomission, skriver, at elsvigtet betød, at de ?aps bag på vingerne, der er uundværlige for, at ?yet kan lette, ikke blev udløst korrekt.

 

Samtidig er Boeing ramt af strejke. 27.000 håndværkere på Boeings flyfabrikker i USA er sendt i strejke efter sammenbrud i forhandlinger om en ny overenskomst.

 

Strejken lammer produktionen af Boeings kendte fly som 737 og ’jumbojetten’ 747, ligesom udviklingen af den nye ’Dreamliner’ 787 bliver yderligere forsinket.

 

»Strejken kan komme til at vare nogle få dage eller tre måneder. Det afhænger af selskabet«, siger Ed Zvonik, der har arbejdet hos Boeing i Seattle i 30 år. Der er ikke aftalt nye møder mellem Boeing og flyarbejdernes fagforbund. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen