Boeing-strejke snart slut

Det sker på baggrund af, at selskabet nu har været gennem fire store arbejdskampe gennem de 20 år på USAs vestkyst. Luftfartsanalytiker Richard Aboulafia fra Teal Group beskriver situationen i Seattle som ’det præcist modsatte af et partnerskab mellem ledelse og ansatte, hvor begge sider tænker det værste om modparten’. Han mener, at Boeings eneste vej ud af det elendige arbejdsklima er at flytte bort fra Seattle.

 

Tankerne har rumsteret hos Boeings ledelse i 20 år. Selskabets adeministration flyttede til Chicago i 2001. og var lige ved at få placeret samlefabrikken for selskabets 787-Dreamliner et andet sted end i Seattle, men staten Washington, hvor Seattle ligger, tilbød blandt andet skattelettelser for at få Boeing til at blive.

 

Selv om strejken nu ser ud til at slutte, har det betydet produktionsstop siden 6. september og i alt har selskabet mistet 200 arbejdsdage de seneste 20 år på grund at omfattende strejker.

 

De 27.000 medlemmer af International Association of Machinists and Aerospace Workers fagforeningen afviste Boeings første overenskomstudspil den 3. september og siden har der ikke for alvor været gjort en indsats for at sikre seriøse forhandlinger. Først nu er der kommet et forhandlingsresultat, der skal til ur-afstemning lørdag. Hvis overenskomstforslaget godkendes, kan arbejdet starte natten efter søndag.

Skrevet af Flemming Juul