Bombardier præsenterer CS100

Canadas flyproducent Bombardier har præsenteret sin nye CS100 for offentligheden. Swiss var det første flyselskab, der bestilte flytypen og får den leveret løbende mens man udfaser Avro RJ100 flyene.  

Den første CS100 flight test vehicle (FTV1) blev præsenteret på producentens Mirabel fabrik i Québec og ventes at flyve første gang senere på året.

Swiss skal have 30 CS100, som er bestilt af moderselskabet Lufthansa. 20 af flyene afløser selskabets nuværende flåde af Avro RJ100.

Med sine moderne motorer, systemer og materialevalg sætter CSerien nye standarder med hensyn til økonomi og miljø. De nye fly vil forbruge op mod 25% mindre brændstof end Avro RJ fly, det skal afløse hos Swiss og støjniveauet er kun halvt så højt som hos lignende moderne fly.